Læsernes indlæg: Er der en voksen tilstede?

Læsernes indlæg: Er der en voksen tilstede?

I forbindelse med mit seneste indlæg, omkring at vi har valgt at udskyde Ellens vuggestuestart har jeg fået et par indlæg mere fra læsere, som jeg har fået lov til at dele.

Vi har valgt at udskyde Ellens vuggestuestart – det er dog ikke alle der har de muligheder – og ikke alle, hvor det glider perfekt med overgangen fra vuggestue til børnehave. Læs mere om det her.

Jeg har modtaget følgende indlæg fra en læser, som har valgt at være anonym. Jeg håber, at i vil tage godt imod det.

_______________________________________________________________

I starten af januar 2018 skal min datter starte i børnehave og hun glæder sig, da hun har været klar til det i et halvt år. Vi ankommer og min datter trykker sig ind til mig og vil ikke slippe, men det går hurtigt over og hun begynder at lege. Efter blot en uge, er hun kørt ind og vi er glade. Hun stortrives og alle roser hendes udvikling og at hun er fremmelig. Primærpædagogen vurderer endda, at min datter allerede er klar til at smide bleen blot syv dage efter opstart.

Fire uger efter opstart henter jeg min datter hjem og hun har gradvist fået det dårligere, men her er det kulmineret fuldstændig og hun skriger uafbrudt i halvanden time.

Jeg forsøger at få primærpædagogen i tale, men dette bliver afvist og en leder vil kontakte mig i stedet for. Jeg forklarer, hvad jeg oplever, beder om en eller anden form for tagen hånd om sagen, men pointerer, det skal være indenfor den ramme af ressourcer, de har, da vi godt er klar over tingenes tilstand. Der bliver lavet tiltag indenfor rammerne, men min datter får det værre.

Jeg står med et barn, der udviser stress- og angstsymptomer i form af at pille negle til der er sår på fingre og tæer samt kradser hul i huden i ansigtet. 

  • Hun skriger, bider, slår, sparker, river, spytter og græder ved afhentning. 
  • Hun har natterædsel, hvor hun skriger og græder uafbrudt i halvanden til to timer. 
  • Hun får hovedpine, der ender i et migræneanfald. 
  • Hun kan ikke længere engagere sig i leg på egen hånd.
  • Hun fortæller flere gange, med stolthed i stemmen, at hun er komme til skade, men at hun ikke græd.
  • Hendes udvikling går i står og hun begynder at gå tilbage.

Da jeg vælger at sige stop og tage hende ud af børnehaven efter ti måneder, er hun gået så langt tilbage i udvikling, at hun er tilbage på babystadie og f.eks. sutter på tommelfinger, selvom hun aldrig tidligere har brugt hverken sut eller tommelfinger.

Det her, hvad vi byder vores børn og hvad politikerne mener, er robuste børn.

______________________________________________________________________________

Åh, hvor gør det ondt i maven at læse sådan en historie fra en læser <3
Personligt håber jeg, at dette forældreopråb gør det muligt, at få nogle bedre rammer for vores skønne pædagoger, pædagogmedhjælpere og vikarer (og alle andre, som arbejder med vores kære børn) – så de har tiden og overskuddet til at tage sig godt af de kære små <3

Er der en voksen tilstede?

Er der en voksen tilstede?

For omkring en måned siden var der en god veninde, som meldte mig ind i en Facebook gruppe, som kæmper for minimumsnormeringer i daginstitutionerne – og dette faldt sammen med vores egen lille historie.

Ellen er i skrivende stund lige rundt 10 måneder og har siden fødslen været skrevet op til en vuggestueplads fra d. 01. april 2019. Det har hele tiden været planen, at hun skulle starte der & jeg har været helt tryg ved det – da vi kender institutionen og de voksne fra Marie gik der.

Institutionen er en selvejende – lille og god! Der er plads til 21 børn – og generelt vil jeg mene at der er lidt bedre normering – end i mange andre vuggestuer (hvad jeg hører fra vores venner med børn i andre vuggestuer)
Da Marie gik der var der altid åbne arme, smil, omsorg og tid til børnene – samtidig virkede det også til, at der var en god og varm tone personalet imellem.

Så skete det dog, at institutionen desværre blev ramt af 2,5 sygemelding. Fra bestyrelsens side blev der meldt ud, at alle børn, som kunne holde helt fri eller være kortest muligt i institutionen ville være perfekt, da man havde svært ved at få dækket ind pga ferie, afspadsering og sygemelding. Man havde forgæves forsøgt at finde en vikar, men mange andre vuggestuer søger også.
Desuden var det besluttet, at man skulle give børnene madpakke med – selvom der normalt er madordning med den lækreste mad – da køkkendamen også skulle have en uges ferie. (Fuld fortjent!)

AV i mit lille morhjerte <3 Pludselig skulle jeg aflevere min lille guldklump til indkøring i noget, som på skrift, som mindede om et kaos. Selvom vi som forældre kender institutionen – er det jo Ellen og ikke Marie som skal starte.

Gode råd var dyre. Heldigvis kunne vi klare det! Jeg har ikke brugt alt barsel (og Anders har ikke holdt noget) – så jeg fik forlænget dette – ringede til pladshenvisningen på Gentofte Kommune og ganske ekstraordinært flyttede de Ellens vuggestueopstart til 1. maj. Åh, det lettede!

Vi er heldige – at det kunne lade sig gøre at forlænge min barsel. Men det er jo langt fra alle, som er så heldige. Kan virkelig mærke, at det føltes som om, at der faldt en stor sten fra mit hjerte.

Vores børn er vores fremtid. Vores børn fortjener kærlighed, omsorg, kontakt, nærvær og hvis der er brug for at få et ekstra kram – så skal de have det. Jeg har den største respekt for pædagoger, pædagogmedhjælpere og afløsere – og hvem mine børn ellers møder i børnehaven og (snart) vuggestuen. Det er de sejeste og dygtigste voksne! Men ligesom andre offentligt ansatte, så løber de også stærkt.

Credit: www.hvorerderenvoksen.dk

Har du lyst til at komme med ind i Facebookgruppen “Demonstration for minimumsnormeringer i daginstitutioner” eller hop ind på www.hvorerderenvoksen.dk

Credit: www.hvorerderenvoksen.dk

Familien på farten

Familien på farten
Dette indlæg indeholder sponsoreret indhold.

Herhjemme er vi ofte på farten – hvadenten det er med at aflevere i børnehaven, til musik, til håndbold for Marie, til mødregruppe, på legepladsen eller bare ud at handle. Rigtig ofte er der mange ting, at huske at tage med – og man kan jo ikke huske det hele altid (jeg kan hvertflad ikke)

Jeg har gennem længere tid ledt efter en god drikkeflaske/drikkedunk at tage med til Ellen. Jeg syntes ikke at hun skal have en sutteflaske – bare med vand i – og hun har ikke helt luret at drikke af en almindelig drikkedunk endnu (uden at vi har vand over det hele). Indtil vi fandt en super god løsning hos Twistshake Baby! (reklame)

Det er simpelthen den perfekte kop, for babyer, som er ved at lære at drikke selv. De små håndtag gør, at Ellen nemt selv kan få ved og drikke selv. Den er desuden spild-fri, så den er nemt og tryg at have med i pusletasken, muleposen eller i klapvognen.

Alt dette kan de fleste andre drikkekoppe også fra fx MAM og Avent. Det smarte ved Twistshake er dog, at der er et indbygget filter, så man kan lave forskellige frugt-smagsvarianter. På denne måde kan man lave frisk frugt vand til baby og storesøster. Det er genialt & pigerne er vilde med det! 🙂

Selvom den egentlig var en gave til Ellen (koppen kan bruges fra 4 mdr, så er Marie også ret vild med den når vi er på cykeltur)

Hvis du har fået lyst til at købe denne smarte kop (eller en af de andre lækre ting fra hjemmesiden), så kan du lige nu få 20 % rabat med koden ‘Pernilleljacobsen’.

Link til koppen kommer her: https://twistshake.com/eu/product/106-mini-cup.html

Mødregruppe arrangement hos Småfolk Frederiksberg

Mødregruppe arrangement hos Småfolk Frederiksberg

Som noget nyt er Småfolks butikker begyndt at afholde mødregruppearrangementer. Idag har Ellen og jeg været på besøg hos Ann, som er bestyrer for Småfolk Frederiksberg. Vi havde taget vores “gamle” mødregruppe med – dvs. Maries mødregruppe, og hvor er det skønt at vi stadig ses. (Den ene har en datter på 7 mdr og den anden er højgravid)

Da vi ankom var der dækket et super lækkert bord med rundstykker, kanelsnurrer fra Meyers og hjemmebagte kanelsnegle. Godt med kaffe og så gik snakken derud af.

Bagefter var der mulighed for at shoppe lidt rundt i butikken – som en del af arrangementet var der 20% på alt i butikken – og desuden en lækker goodiebag, som var individuel – om man har/venter en dreng eller pige. Vi var så heldige at få 2 lækre stofbleer til Ellen og en malebog, farvekridt og en refleks til Marie.

Goodiebag, pige

Har du lyst til at komme en tur ind til mødregruppehygge i en Småfolk butik? (Frederiksberg, Roskilde eller Rønne)? Det er ganske uforpligtende, hjemligt – og du slipper for opvasken – og mulighed for at shoppe lidt lækkert til de små med gode procenter 🙂

Det har været en super hyggelig dag – vi var i butikken i 2,5 time og hyggede, grinede, børnene fik lov at kravle rundt og lege og der var en uformel omgangstone, som bare var helt vildt hyggelig!

Udover den lækre goodiebag fik jeg da også lidt ekstra med hjemme til Ellen og Marie. Især det lækre termotøj er vi virkelig glade for. Nu krydser jeg blot fingre for, at Marie nu også kan passe det, når hun kommer hjem fra børnehave

Ellen er virkelig ikke god til at sidde stille og få taget billeder for tiden 🙂

Velkommen på bloggen

Velkommen på bloggen

Go’daw – & velkommen til bloggen.
Du har klikket dig ind i et blog univers, som kommer til at handle om børn, mor livet, balancen mellem job, en mand med karriere og de smukkeste to små piger.

Ganske kort om vores familie.
Vi er prototypen på en standart dansk familie – nærmest! Far-mor-og 2 børn. 


Far Anders er særlig rådgiver for en minister i regeringen – og er den herhjemme, som bruger flest timer på sit arbejde
Mor Pernille er hjemmegående på barsel indtil juni 2019, hvor jeg vender tilbage til jobbet på en akutklinik i Region Hovedstaden.
Marie – er som hun selv siger, en stor pige på 3 år. Hun er stolt af, at være blevet 3 år – så skal man nemlig selv have zoo-årskort & man kan gå i børnehave.
Rosinen i familien er Ellen på 9 måneder – en lille ballademager, som nyder livet i babyhøjde med alle hendes babyvenner.

Glæder mig til at komme igang med at blogge mere – og velkommen til 🙂

Ellen, 9 mdr.