Enlig mor til to- what to do?

Så kom dagen – dagen hvor vi siger farvel til far (i hvertfald de næste fire uger), da Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg til afholdelse grundlovsdag d. 5/6-19. En 29 dage lang valgkamp (åh, det er længe), men med en valgdato på Grundlovsdag syntes jeg faktisk er et smukt signal at sende.

Anders ringede lidt over middag – sagde bare helt kort: DER BLIVER UDSKREVET VALG og lagde på igen.. Så ved jeg bare, at det ikke lige er der, man beder ham om at tage to liter mælk med hjem til havregrynene imorgen.

Åh, 4 uger alene med de to krudtugler.. Det bliver 4 meget lange uger, men som nok skal flyve afsted hurtigt. Heldigvis kommer de næste uger til at gå med jobopstart igen efter barsel og fødselsdagsfejring (gange flere) for Ellen.

Sidder du så og tænker – hvorfor er jeg alenemor de næste fire uger?

Sagen er den, at Anders gennem de sidste 12-13 år har arbejdet for Ellen Trane Nørby, som i skrivende stund er sundhedsminister. Han har arbejdet for hende siden hun var et yngre folketingsmedlem og været med hele vejen fra politisk ordfører, til uddannelseministeriet og senest i sundhedsministeriet.

Da Ellen Trane Nørby er opstillet og valgt i Sønderborg kredsen i Sønderjylland drager Anders med hende til det sønderjyske og prøver at få hende genvalgt personligt og samtidig genvalgt regeringen – så han kan beholde hans job.

@Venstre

Sagen er netop den, at man som særlig rådgiver for ministeren er fyren i det øjeblik, hvor der udskrives valg – så der er også noget at kæmpe for ham.

Jeg er vant til i valgkampe, at han rejser til Sønderjylland, men det er første gang, at jeg skal være alene med to børn – ja i sidste valgkamp havde vi ingen børn udenfor maven 🙂

Hvilke forberedelser har jeg så taget for at få det her til at fungere?

  • Jeg har booket rengøringshjælp fra Hilr.dk
  • Jeg har bestilt måltidskasser til aftensmad fra Simple Feast
  • Bestilt madkasser til pigerne fra My&Mad – så er der sunde snacks til børnehaven.
  • Arrangeret lidt hjælp af barnepige samt familie
  • Kys og kram fra pigerne – så får man nok mere energi til at fortsætte 🙂

Andre med godt tips/tricks til at være pludselig alenemor i en måned? Jeg er vant til at være alene med pigerne meget, men det er nu rart, at der kommer en voksen mere hjem og hjælper i ulvetimen.

Følg med her og på Instragram – det skal nok blive sjovt, spændende og underholdende 🙂

Smil,
Pernille

Skriv et svar